10.3 Arbejde med organisationsdiagrammet

På baggrund af det søgeinput, der er angivet på siden Organisationsdiagram, viser dashboardet organisationsdiagrammet for enheden. Du kan udføre andre opgaver på siden, f.eks. se andre relationer for enheden, ændre rodenheden og se dens organisationsdiagram eller se organisationsdiagrammet for en enhed på næste niveau i relationshierarkiet.

For at du kan forstå mere om de opgaver, du kan udføre på siden Organisationsdiagram, vil vi kigge på følgende eksempel på et marketingteam i firmaet XYZ:

Margo Mackenzie er Director i marketingteamet, hvor Allison Blake, Kevin Chester og Maria Belafonte er medarbejdere, der rapporterer til hende. Margo Mackenzie rapporterer til Timothy Swan, Vice President i marketingteamet.

Gå til Personer > Organisationsdiagram i dashboardet, og søg efter Timothy Swan for at se hans organisationsdiagram. På samme måde kan du udføre en søgning efter Margo Mackenzie. Figur 10-2 og Figur 10-3 viser dig deres individuelle organisationsdiagrammer baseret på relationen Leder-medarbejder.

Figur 10-2 Organisationsdiagram for Timothy Swan i rollen som Leder.

Figur 10-3 Organisationsdiagram for Margo Mackenzie i rollen som Leder.

Lad os kigge på de opgaver, som du kan udføre på siden Organisationsdiagram baseret på eksemplet ovenfor:

BEMÆRK!Opgaverne ovenfor gælder for både bruger- og kundeenheder.

10.3.1 Nulstille roden i visningen med organisationsdiagrammet

Sådan nulstiller du rodbrugeren i visningen med organisationsdiagrammet

  1. Identificer den bruger, du vil anvende som den nye rod.

    Antag, at du ser organisationsdiagrammet, hvor Timothy Swan har rollen som Leder, og du vil angive Margo Mackenzie som ny rod.

  2. Gå til Margo Mackenzies kort, og klik på ikonet . Hun bliver den nye rod og er nu øverst i organisationsdiagrammet for Leder-medarbejder. De medarbejdere, der rapporterer til Margo Mackenzie, dvs. Maria Belafonte, Kevin Chester og Allison Blake, vises under hende.

    Figur 10-4 Margo Mackenzie som ny rod i visningen med organisationsdiagrammet

10.3.2 Skifte visningen med organisationsdiagrammet

Hvis du vil nulstille rodbrugeren og standardrelationen i din visning med organisationsdiagrammet, skal du udføre følgende handlinger:

  1. Identificer den bruger, hvis organisationsdiagram du vil have vist.

    Antag, at du ser organisationsdiagrammet, hvor Margo Mackenzie har rollen som Leder. Maria Belafonte, medarbejderen under Margo Mackenzie, er også mentor for Kevin Chester og Allison Blake. Du ønsker at se relationen Mentor-medarbejder for Maria Belafonte.

  2. Gå til Maria Belafontes kort, og klik på .

  3. I rullemenuen skal du vælge relationen Mentor-medarbejder. Maria Belafonte bliver roden i organisationsdiagrammet for Mentor-medarbejder, og Kevin Chester og Allison Blake vises som medarbejdere under hende.

    Figur 10-5 Organisationsdiagram for Maria Belfonte i rollen som Mentor

10.3.3 Vælge en relation, du vil have vist

Hvis du vil se relationen for en anden bruger end standarden, skal du udføre følgende handlinger:

  1. Identificer den bruger, hvis relation du vil have vist.

    Antag, at du ser organisationsdiagrammet, hvor Margo Mackenzie har rollen som Leder. Du ønsker at se brugergrupperelationen for Maria Belafonte, der er en del af marketinggruppen.

  2. Gå til Maria Belafontes kort, og klik på .

  3. I rullemenuen skal du vælge relationen Brugergrupper. Diagrammet over Maria Belafontes gruppemedlemskab tilføjes internt i den eksisterende visning med organisationsdiagrammet.

BEMÆRK!Det højeste niveau, du kan udvide organisationsdiagrammet til for en bruger og se relationen internt, defineres af administratoren. Du kan som standard udvide op til niveau 3, hvor niveau 1 altid er tildelt til rodbrugeren.

10.3.4 Navigere til næste niveau i relationshierarkiet

For at forstå denne opgave kan vi kigge på et andet eksempel med Edward Miller, der er Director i salgsteamet. Allison Blake og Filla Martell er direkte underordnede i forhold til Edward Miller. Som du kan se, er Allison Blake et almindeligt medlem af salgs- og marketingteamet og rapporterer til to ledere, nemlig Edward Miller og Margo Mackenzie.

Hvis du vil navigere til og udvide næste niveau i relationstræet, skal du udføre følgende handlinger:

  1. Identificer den bruger, du vil have vist og navigere til næste niveau for i hierarkiet.

    Antag, at du ser organisationsdiagrammet, hvor Margo Mackenzie har rollen som Leder, og du ønsker at se organisationsdiagrammet for Allison Blake.

  2. Gå til Allison Blakes kort, klik på , og vælg den rekursive relation Leder-medarbejder på listen.

  3. Klik på .

    I rullemenuen Leder-medarbejder viser medarbejderen Allison Blake to ledere, nemlig Margo Mackenzie og Edward Miller, som hun rapporterer til.

    Figur 10-6 Den rekursive relation Leder-medarbejder for Allison Blake

  4. Vælg lederen, Edward Miller. Organisationsdiagrammet for Allison Blake vises.

    Figur 10-7 Organisationsdiagram for Allison Blake

10.3.5 Sende e-mail til brugere fra organisationsdiagrammet

Ved hjælp af indstillingen kan du:

  • Sende en e-mail til den valgte bruger.

  • Dele profillinket for en enhed via e-mail.

  • (Valgfrit. Gælder kun for relationen Leder-medarbejder) Sende en e-mail til alle teammedlemmer under den valgte bruger.

Du kan finde flere oplysninger ved at klikke på i dashboardet.

Før du sender en e-mail fra visningen med organisationsdiagrammet, skal du sikre dig, at der er konfigureret en standard-e-mailklient i dit system.

10.3.6 Få vist detaljerede oplysninger om en bruger

  1. Identificer den bruger, hvis oplysninger du vil have vist.

    Antag, at du ser organisationsdiagrammet, hvor Margo Mackenzie har rollen som Leder, og du ønsker at se yderligere detaljer, f.eks. roller og ressourcer, der er tildelt til Kevin Chester.

  2. Gå til Kevin Chesters kort, og klik på ikonet . Profilsiden viser detaljerede oplysninger, herunder de roller og ressourcer, der er tildelt til ham.

Hvis du ikke kan se ikonet på en brugers kort, f.eks. Jack Millers kort, der er President i XYZ-organisationen, betyder det, at du ikke har de rette tilladelser til brugerkataloget og derfor ikke kan se hans profil. Kontakt din administrator, hvis du skal bruge den nødvendige adgang for at se en profil.

Du kan finde flere oplysninger ved at klikke på i dashboardet.